Foredrag med Michael Harboe - Bedsteforældretræf - Forstå og støt dit barnebarn med ADHD – og forældrene

 
 
 

Bedsteforældretræf: Forstå og støt dit barnebarn med ADHD – og forældrene

- Indsigt og redskaber til at gøre en forskel

At være bedsteforælder til et barn med ADHD kan være både berigende og udfordrende.

Måske undrer du dig over dit barnebarns adfærd – eller forældrenes reaktioner. Måske har du stået i situationer, hvor det hele blev svært for dig, for dit barnebarn og/eller for forældrene. Måske har du følt dig usikker på, hvordan du bedst kan støtte.

På dette bedsteforældretræf får du en introduktion til, hvad ADHD er – og hvorfor børn med ADHD nogle gange reagerer anderledes, end man måske forventer.

Du behøver ikke have nogen særlige forudsætninger for at deltage.

ADHD er en diagnose, der medfører en anderledes funktion i hjernen. Derfor introduceres begrebet neurodiversitet, som handler om at forstå denne anderledes funktion som naturlig variation i den menneskelige hjerne - ikke som noget der er forkert eller i stykker.

I dag ved man meget mere om hjernens udvikling og om, hvordan man bedst støtter børn med særlige behov. Den viden har ikke altid været tilgængelig, og det kan skabe forskelle i tilgang og forståelse mellem generationer. Vi taler derfor også om, hvordan misforståelser let kan opstå – både omkring børnebørns og forældres handlinger og motiver – og hvordan du som bedsteforælder kan være en vigtig støtte ved at møde dem med nysgerrighed, åbenhed og tillid til, at de gør deres bedste, også når noget virker uforståeligt.

Tonen på bedsteforældretræffet vil være uformel og venlig – og der vil være plads til såvel spørgsmål, undren og følelser som afmagt, sorg, tvivl og bekymring.

Du får:

En grundlæggende forståelse for ADHD

Indblik i, hvorfor børn med disse diagnoser ofte reagerer anderledes end andre børn

Perspektiver på konflikter – og hvad der ofte ligger bag, når børn bliver vrede eller udadreagerende

Forklaring på hvorfor man nogle gange skal afvige ellers helt rimelige krav

En introduktion til skånsom konflikthåndtering (low arousal)

Inspiration til pædagogiske tilgange, eks. hvordan visuelle værktøjer og tydelig struktur kan skabe mere ro og overblik for barnet – og dermed gøre det lettere at komme gennem hverdagen eller arrangementer

Mulighed for at dele erfaringer og få svar på dine spørgsmål i en tryg og anerkendende ramme.

Program

kl. 17.00-18.00 Oplæg
kl. 18.00-18.30 Sandwich/aftenservering
kl. 18.30-19.30 Oplæg
kl. 19.30-19.45 Pause med kaffe/the og kage
kl. 19.45-20.45 Oplæg
kl. 20.45-21.00 Afrunding og farvel

 

 

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 17:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 23. februar 2026 kl. 12:00

Sted Diakonhøjskolen
Lyseng Alle 15H
8270 Højbjerg

Arrangør

ADHD-Foreningen, lokalafdeling Midt-Østjylland
Tlf. +45 42 31 94 19
aarhus@adhd.dk

Hop til start tilmelding